mandag den 28. maj 2012

Tur i fitness og tur i Bio


Det har været en travl uge med mange ting at se til. Vi har haft nogle friaftner sammen, hvor vi har brugt tiden på, ja, at være sammen. Mandag eftermiddag og aften havde vi fri sammen. Vi havde besluttet os for, at vi ville prøve at tage hen i byens motionscenter/fitness-et-eller-andet eller hvad man nu kalder det. Det har været svært at lave udendørssport, men i motionscenter kunne vi prøve motionscykel og løbebånd og sådan noget. Det var meget godt, det var rart at få rørt sig på en anden måde end arbejde. Motionscenteret ligger i forbindelse med hallen, og da vi synes vi havde brugt nok tid på træningsmaskinerne (læs: da vi var helt udmattede fordi vi er kommet virkelig meget ud af form) gik vi op i hallen for at holde pause, der var der nogle børn der spillede badminton, og vi kom til at snakke med ham der står for at træne børnene, og hvilke metoder han bruger og sådan noget, det var faktisk meget spændende at høre om. På vej hjem købte vi en masse frugt og spiste dem i chokoladefondue om aftenen. Det var lækkert.
Tirsdag arbejdede Tobias om morgenen og Line om eftermiddagen.
Vejret 23. maj. Det kan aldrig sne for meget :)

Onsdag havde Line fri, Tobias arbejdede om morgenen. Eftermiddagen brugte vi på at slappe af. Line hækler flere små cupcakes i alle mulige forskellige farver. Tobias bruger meget tid på hans computer. Onsdag spiste vi tidlig aftensmad, for vi skulle i biografen om aftenen:) Ja, i biografen, her i Aasiaat. Der er godt nok ikke biografer som man kender dem i Danmark, det var oppe i forsamlingshuset, hvor en masse stole var sat op. Det var meget hyggeligt. Den film vi skulle se hedder ”INUK.” Det er en Grønlandsk-Fransk produceret film der handler om drengen Inuk der kommer på børnehjem i Uummannaq og den udvikling han går igennem der. Hovedpersonen i filmen bliver spillet af en dreng der selv kommer fra børnehjemmet i Uummannaq, han havde aldrig lavet film før, men gjorde det virkelig godt. Filmen har allerede vundet mange priser, der hvor den er blevet vist frem. Det var en virkelig flot film. Holdet bag filmen er lige nu på en release-tur rundt omkring i verden. Først her i Grønland, senere til USA og Canada, og derefter til Europa. Den del af filmholdet der var med, boede jo her på Sømandshjemmet. En af producerne fortalte at filmen i alt havde taget omkring 15 år at lave, og at den i høj grad var lavet på midler fra sponsorere der gerne ville være med til at give filmen som en slags gave til Grønland. Som sagt var det en virkelig flot film, og den kan virkelig anbefales, vi håber den kommer i biograferne i Danmark. Den var meget tro mod Grønland, den forsøger ikke at vise et glasbillede af hvordan Grønland er, den viser det Grønland som vi også synes at vi har lært at kende gennem snart et år.
Tobias roder med sæbedispensere.

I løbet af den sidste tid er det blevet så varmt, at Line nu kun sover med en dyne, og hun er gået over til sommernattøjet. Hun har også taget foret ud af hendes vinterjakke så den ikke er alt for varm, når der nu nogle gange er temperaturer over frysepunktet. Tobias er også gået over til sommerjakken, han har også haft shorts (halvlange shorts) på, det er virkelig ved at blive sommer her.
Der er dejligt livligt på havnen igen, efter isen er væk. Bådene kommer i vandet lidt efter lidt.

Ingen ved hvem der lavede hul i isbjerget...
Der har i løbet af den forgangne uge været meget travlt på Sømandshjemmet, vi har haft mange gæster, og der har været nætter hvor der var helt fyldt op eller kun få ledige værelser tilbage, så det er dejligt, det er snart højsæson. Vi kan godt mærke, at vi ikke har helt vild meget tid til små opgaver rundt omkring på Sømandshjemmet, men bruger meget tid på kontoret/receptionen, og det arbejde der skal gøres der, men det er meget godt.
Her sidder mændene og snakker og spiller dam. Hver dag, undtagen i regnvejr.

Søndag eftermiddag havde vi fri sammen. Vi brugte tiden på at slappe af, og nyde at vi havde noget fritid sammen. Line fik også sovet en middagslur, det trængte hun nok tilJ Søndag aften var vi ude og gå en tur, og fandt ud af, at vores kajak-roning næste dag var flyttet fra kl. 13.00 til 15.00, så vi fik lige byttet vagter med Olivia, så vi kunne komme af sted, det er nemlig noget vi har glædet os til i lang tid! Læs mere om det i næste uge.

Det var alt for nu:) Kærlige hilsner til alle der læser med fra Line og Tobias
Her er lige en teaser til næste uges blogindlæg. Se om Line klarer bølgerne eller omvendt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar