Endnu en uge er gået her på Grønland, en uge med nattefrost hver eneste nat, og snevejr nærmest lige så ofte. En uge med mange nye oplevelser.
![]() |
Sådan har det set ud flere morgener, når vi har kigget ud af vores soveværelsesvindue |
Det eneste flyselskab der flyver til og fra Grønland er Air Greenland, de har én stor Airbus 380 (tror vi nok) som flyver i pendulfart mellem Kbh. og Grønland. Fredag fik denne ene flyver så maskinproblemer mens den stod i Danmark. Det var ikke så godt. Der var mange mennesker der strandede rundt omkring i Grønland, 15 af dem strandede her i Aasiaat. Heldigvis har vi ikke haft så mange gæster i denne weekend, så vi har haft værelser nok til at vi kunne havde dem til at bo her på sømandshjemmet. Alle dem der strandede tog det med rigtig godt humør, der var ingen sure miner, så det var nærmest helt hyggeligt at have dem boende. Vi har sat os lidt ind i Air Greenlands regler, for hvornår de betaler for gæster der er strandede, det er meget rart at vide lidt om det, man ved jo aldrig hvilke situationer man kan komme ud i. vi har fundet ud af, at hvis forsinkelser eller aflysninger skyldes maskinproblemer, som i dette tilfælde, så betaler Air G hele regningen for kost og logi, hvilket er en meget god service overfor kunderne. Hvis det derimod skyldes naturen, (jordskælv, vulkanudbrud = askesky, ol.) giver de ingen erstatning. Det er lidt svært at finde rundt i, men vi tager det som det kommer.
![]() |
Det var ikke denne flyver der havde maskinproblemer, men dette var denne vi fløj med til Sisimiut, meget mindre:) |
I denne uge har vi haft fri sammen om fredagen, det var en dejlig dag hvor vi kunne sove længe, slappe af og gå tur i byen. Det var meget rart. Torsdag havde bestyrerparret fri for første gang i tre uger, så det var os assistenter der styrede butikken. Det betød en lille smule mere arbejde til os, men så var det dejligt med en fridag om fredagen. Da vi var ude og gå tur i fredags, købte vi frugter for første gang siden vi kom til Grønland. Det er ikke fordi frugterne er specielt dyre, vi købte otte æbler for 19 kroner, men det er ikke altid at frugten er lige god, i hvert fald hvis man sammenligner med den frugtkvalitet man kan finde i Danmark. Men nu har vi altså købt æbler, og de smager ganske glimrende:)
I løbet af ugen har vi også fået en ny lampe i vores stue, før havde vi kun to lamper i loftet, nu har vi fået en standerlampe der kan stå på gulvet, og give dejligt lys om aftenen når man skal læse. Solen går ned allerede omkring halv otte nu, så det bliver tidligt mørkt, lige nu er dagen ca. tolv timer lang, fra 7.30-19.30.
I sidste uge fortalte vi om Lines nye sælskindsluffer, kulden har betydet at hun også har anskaffet sig et par Sorel vinterstøvler, de var praktiske i onsdags, hvor vi hentede 1,5 ton frysevarer der var kommet med skib, den dag var der koldt både udenfor og inde i fryseren, så der var det rart med varme vinterstøvler. Der er også begyndt at komme is på søerne fordi det er så koldt. Vi har nogle søer oppe bag ved byen, der er noget af søerne der ligger i skyggen hele dagen, og der er der altså kommet is på, det er allerede ret tyk, selvom man kaster sten på, går isen ikke i stykker:o
![]() |
Is på søen |
En ting mere der er sket i denne uge er, at det faktisk er lykkedes os at få internet i vores lejlighed, det er meget dejligt, så behøver man ikke altid gå over til de stationære computere på kontoret, hver gang man skal tjekke sin mail. Det betyder også, at vi vil være til at komme i kontakt med på Skype, så hvis I vil snakke med os på Skype, kan i sende en mail og aftale et tidspunkt..
Som vi har skrevet før, har vi nogle gange morgenvagter, hvor vi står for at stille morgenmaden frem. Når man arbejder i køkkenet må man ikke have neglelak, ringe og armbånd på. Derfor skal vi også tage vores vielsesringe af, når vi arbejder i køkkenet. Line var så dygtig, at hun en morgen i den forgangne uge, formåede at smide hendes ring væk i en hel time! Hun gik helt i panik, men Tobias var så venlig at finde den til hende igen, den lå endda i hendes egen jakkelomme, lidt pinligt!
Line har fundet flere ting hun ønsker sig i fødselsdagsgave, billeder af alle vores venner og familie:)
Vi har haft ret godt vejr, det har været dejligt, og vi har været ude at gå ture i byen.
![]() | ||||
Når man går tur i byen, møder man mange af disse lysegrønne bænke, de står overalt. |
Vi håber alle derhjemme har det godt.
Takkus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar