søndag den 22. januar 2012

Solen er tilbage..!:)


Som overskriften siger, har denne uge været den uge, hvor vi har set solen for første gang i meget lang tid. Vi har ikke rigtig set solen siden midten af november, og som vi fortalte om i sidste blog-indlæg, var vi ude og gå sidste tirsdag, uden held til at se solen pga. overskyet vejr. Men lørdag var dagen, hvor vi havde fri om formiddagen sammen, og det var klart vejr. Vi gik omkring middagstid, op til et højt punkt i byen, hvor vi har været nogle gange før, oppe ved de blå huse, og der kunne vi se solen! Det var virkelig fantastisk. Line glædede sig som et lille barn hele vejen op til de blå huse. På vejen derop havde vi udsigt over havet og fjeldene, og et sted kunne vi se et isbjerg der er frosset fast i isen, så den ligger bare der og venter på forår. (Billederne kan ses i større størrelse hvis i klikker på dem.. vist nok..)
De blå huse er de ni huse med skrå tag der ligger på række. Billedet er fra december

Solen.. Juhuu..


Vores skygger vinker.. Hej hej..:)

Det fastfrosne isbjerg med sneklædt fjeld i baggrunden

Ellers er ugen gået med at arbejde, og med at forberede os til at Mia og Johannes tager til Danmark mandag den 23. Torsdag havde Johannes fødselsdag, han blev 27, så der var kaffemik oppe ved Mia og Johannes. Line havde hjulpet Mia med at bage kager til kaffemikken, det blev nogle gode kager, så det var godt. De afprøvede nogle af de opskrifter de har fundet, som de måske vil til at bruge i cafeteriet. Der blev bl.a. bagt valnødde-kaffe muffins, roulade, chokolade-havregrynscookies, og så lavede Cecilie hjemmebagte lagkagebunde lagt sammen med eksotiske frugter og kagecreme, pyntet med flødeskum, og der var selvfølgelig 27 lys i lagkagen, men det var godt han ikke blev ældre, for der var næsten ikke plads til flere. Os tre assistenter havde lidt problemer med hvad vi skulle give Johannes i fødselsdagsgave, men vi besluttede at give han en hvid anorak, sådan nogle som grønlændere går med til festlige anledninger, vi havde lidt problemer med hvilken størrelse det skulle være, så Tobias var med i butikken en dag, og så stod Olivia, Line og to kvindelige ekspedienter og kiggede på mens han prøvede forskellige størrelser hvid anorak, men vi endte vist med at finde en der passede Johannes nogenlunde, så det var meget godt. Vores problem var lidt, at de fleste grønlændere slet ikke er så høje som Johannes, så det var lidt besværligt, men han blev vist meget glad for den, så det var godt.

Torsdag var også den dag Johannes’ forældre kom til Aasiaat, dem har vi glædet os til at møde. Det er nogle meget søde mennesker, og de viser stor interesse for vores arbejde og Sømandshjemmet, det er dejligt, vi glæder os til at arbejde sammen med dem.

Fredag ville Line og Olivia på biblioteket, Johannes’ mor ville gerne ud og se byen, så de tog hende med på rundvisning til fods i byen, det var meget hyggeligt, og en god måde at lære hinanden lidt bedre at kende på. Udover biblioteket gik de i tøjbutikker, Pisiffik og Jysk. Det var en meget hyggelig gå-tur.

En anden ting der er sket i løbet af ugen er, at vi har fået nyt fjernsyn! Før havde vi en gammel klods af et fjernsyn, og det kunne heller ikke modtage det digitale signal som hele Grønland er gået over til, men nu er der kommet nye (Fladskærms) fjernsyn, til alle vores standardplus og standard værelser og til os assistenter. Vores gamle fjernesyn kunne godt finde på at begynde at pive engang imellem, men det kan vi heldigvis slippe for nu, og nu kan vi også se flere kanaler end KNR, både DRHD, DR K og DR Ramasjang. Juhuu..!:) Men altså, det er et af vores projekter mens Mia og Johannes er væk, at tage alle de gamle fjernsyn ned, og sætte nye fjernsyn op over det hele, vægbeslagene er ikke lige kommet endnu, de var lige blevet glemt i sendingen, men de skulle gerne komme her i starten af ugen. Et andet projekt vi har er at rydde op på det gamle arkivrum, der står der virkelig mange gamle møbler og alt mulig skrammel der skal smides ud, det er rimelig rodet, så det kommer nok til at tage noget tid, men vi har fået at vide hvad vi skal smide ud og hvad vi skal gemme.

Alt i alt har vi haft en dejlig stille uge med mange forberedelser til når vi skal være helt alene uden vores bestyrere, det bliver meget spændende at prøve, forhåbentligt er det hele ikke styrtet sammen når de kommer tilbage. Vi ved ikke helt hvor travlt vi får, og om vi får tid til at opdatere vores blog de næste to uger, men så er der bare ekstra meget at skrive om næste gang.
Vi har det godt! Hilsen Line og Tobias

tirsdag den 17. januar 2012

En uge med mildere vejr


Endnu en uge er gået, og den har været nærmest lun. Det har været meget mildt vejr på det sidste, vi har været helt oppe på -5 grader nogle dage. Vi har fundet ud af, at den perfekte temperatur er omkring -10 til -15 grader, så kan man gå rundt med overtøj på, uden at svede for meget. Det er meget godt.
Det sneklædte Aasiaat...

Vores uge er gået med en masse småprojekter. Vi har nu gjort grundigt rent på alle værelserne i hovedbygningen, det er godt at komme i bund med tingene en gang imellem, det er ikke lige altid man har tid til den store hovedrengøring i hverdagene.

Tobias har ryddet op på vores nye arkivrum, der har vi flyttet en masse gamle ting op, som stod i store bunker, det er vist blevet organiseret lidt mere. Det er meget godt. På et tidspunkt skulle vi gerne få nogle reoler, så alle tingene ikke bare står på gulvet, det glæder vi os til.

Line og Mia bruger ind i mellem meget tid på at kigge i opskriftsbøger (helst dem med kager) Det er godt hvis opskrifterne som vi bruger i cafeteriet bliver fornyet engang imellem. Der er nogle af gæsterne i cafeteriet der siger at nogle af opskrifterne er blevet brugt de sidste 30 år, så Line og Mia er gået i gang med at finde nye kageopskrifter:)

I forhold til gæster på hotellet har det været en meget stille uge, der har været nogle dage, hvor der har været nærmest helt tomt. Så der er meget stille. Det er et eller andet sted fint nok, Mia og Johannes tager til DK på mandag (den 23.) så der er lige nogle ting vi skal lære, inden de tager af sted, fx at lave løn til de ansatte. Der skal laves løn hver 14. dag, så selvom de kun er væk i 14 dage, skal det gøres, det er Line der har fået ansvaret for at lave det. Det er meget sjovt at prøve. Vi har alle snakket meget om hvordan vi skal fordele arbejdet og andre ansvarsområder når de er hjemme i DK, det bliver udfordrende og forhåbentlig sjovt at prøve. På torsdag kommer Johannes’ forældre herop. De skal være her som bestyrer i den periode hvor Mia og Johannes er på konvent. Johannes’ forældre har for en del år siden været bestyrepar på sømandshjemmet i Qaqortoq, så kender godt lidt til det, vi glæder os til at møde dem.

I lørdags havde vores pedel (Jens) fødselsdag. Han er en meget hyggelig person at have gående på sømandshjemmet, han er her hver dag (man-fre) fra 8-16. Han er også meget effektiv, han får mange ting fra hånden, og det giver så bedre tid til at lave ting på kontoret, det er især rart, når der er lidt mere travlt end der er lige nu. Nå, men han havde altså fødselsdag i lørdags, så vi inviterede ham ned på sømandshjemmet til fødselsdagslagkage, det var rigtig hyggeligt.

  
Jens og Johannes

Fødselsdagsbordet er dækket, han prøver at puste lysene i lagkagen ud, men det er vist sådan nogle snydelys som tænder sig selv igen, til sidst lykkedes det dog..
 I den forgangne uge har Line brugt meget af hendes fritid på det halstørklæde som hun har været i gang med at hækle, så nu er hun faktisk færdig med det, det er blevet meget langt og stort og tykt og varmt, og hun er meget glad for det:)

Tirsdag formiddag var vi ude og gå en tur i det dejlige vejr. Vi ville op på et højt punkt, hvor der er god udsigt over fjeldet, for at se om vi kunne se solen. Desværre var der skyet, så solen fik vi ikke at se i denne omgang, men det kommer nok. Det var en dejlig gåtur:)
Fra vores gåtur, bemærk Lines halstørklæde som hun selv har hæklet:)

Tobias i dyb sne... Godt vejene bliver ryddet jævnligt:)
 Alt i alt har vores uge været stille og rolig. Det har været dejligt afslappende.

tirsdag den 10. januar 2012

Uge 1

Så er den første uge af det nye år gået (godt og vel). Det har været en uge med et forfærdeligt vejr, der har ikke været over -17 grader, og der har været utrolig meget blæst og sne. Ganske koldt. Det forfærdelige vejr betød, at flyene og helikopterne ikke så godt kunne lette og lande i Aasiaat, så derfor var der en masse mennesker der strandede her i byen, og kom ned og bo på sømandshjemmet. Det er træls med alle dem der ikke kan komme af sted, men vi havde heldigvis ikke så mange andre gæster i de dage, så der var god plads til dem. Vi prøver at gøre det så hyggeligt for dem som muligt. Når der er nogen der strander her, er det forskelligt hvor lang tid de er her, nogle kan komme med et fly eller helikopter næste dag, mens andre må vente op til en hel uge. Heroppe tager man det med trafikforsinkelser meget mere afslappet end i Danmark, de fleste tager det ikke så tungt. 

Kulden har også bevirket, at havet nu er meget meget koldt og isfyldt. På DMI kan man se iskort over Grønland, og ifølge dem, er der 70-90 % is rundt om vores lille ø (100 % er helt tilfrosset hav). Det er lidt spændende. I går kom der dog et fragtskib og lagde til kaj, men det er det vidst også snart ved at være slut med. Det er godt vi har vores store vinterforsyning.

I går (den 9. jan.) blev det analoge tv-signal slukket, så nu kan man her på Grønland kun se digital-tv. Det betyder at vi her på sømandshjemmet skal have skiftet alle vores fjernsyn ud, men oversvømmelserne i Thailand har forsinket forsendelsen, så vi får dem først den 17. jan. (hvis skibet når frem.) Det er sjovt som begivenheder i et land på den anden side af jorden, kan påvirke om vi kan se fjernsyn eller ej. Vi kan lige nu ikke se fjernsyn, men det er heller ikke lige det vi bruger mest tid på generelt.

Fredag den 6. var jo helligtrekongersdag, og heroppe er det en halv helligdag, så alle butikkerne lukkede til middag, det var lidt mærkeligt. I Danmark er det jo ikke rigtig en dag som der bliver gjort så meget ud af. Helligtrekongersdag er også den dag julen slutter. Om aftenen den sjette, tager man alle julestjerne ned fra vinduerne, og al julepynten bliver pakket sammen. Det er lidt trist, før lyste alle julestjernerne så flot op i vinduerne, men nu er byen helt mørk. Fredag aften havde Olivia, Mia og Line pigehygge. De lavede mad sammen (rejecocktail, pindemadder, smoothies, nahcos og andet godt) og så så de pigefilm (Stolthed og fordom og Fornuft og følelse) og var kreative og hyggede sig, det var en hyggelig aften:)

Lige nu bruger vi ikke meget af vores fritid udendørs, det er simpelthen så koldt, vi går små korte ture engang imellem, og ellers får vi frisk luft når vi går mellem annekset og hovedbygningen.
Tobias' hår bliver helt hvidt ude i kulden, han er ellers pakket godt ind:)
Line er også pakket godt ind når vi er ude på gåtur
 Line er i det kreative hjørne for tiden, hun er gået i gang med at hækle et stort, langt og tykt halstørklæde til sig selv, og ellers øver hun sig i at sy med perler. Vi læser begge bøger, Tobias er i gang med en serie der hedder ”Ramses” og Line er gået i gang med en bog hun fik i julegave der hedder ”Gud bevare Danmark”. Tobias er også meget glad for et computerspil han fik i julegave, så det bliver der også brugt en del tid på. 

Mandag (den 9.) havde vi en fridag sammen, vi fik gjort lidt rent, og ellers blev dagen brugt til at slappe helt af, og bare være. Det var skønt.

Solen står snart op igen, det er dejligt, vi kan mærke at dagene bliver lysere og lysere, snart kan vi se solen igen, det glæder vi os til.
Solen står næsten op, alt er helt hvidt, normalt er der vand imellem fjeldene, det hedder "smallesund"
Ind til videre må vi nøjes med månens lys over Aasiaat...

Vi håber at alle der læser med på denne blog har det godt:)
Kærlig hilsen Tobias og Line

mandag den 2. januar 2012

Rundvisning omkring Sømandshjemmet 1. januar 2012

Vi har i anledningen af det nye år lavet en lille billedserie der viser vores omgivelser, sådan som de så ud den 1. januar 2012. det havde sneet rigtig meget om natten, dem der har boet her i lang tid siger; nu er vejret som det var i 70’erne. Temperaturen ligger stabilt på omkring -15 grader, og det blæser af og til.
Billederne er i en lidt større format end de tidligere, så hvis du klikker på dem, får du dem forstørret.
Vi starter ved udgangen i annekset, i baggrunden skimtes sne, sne og atter sne

Tobias står i døråbningen og fotograferer. Der er ved at være høj sne:)
Lige uden for døren til venstre er der er trappe op til fyrrummet. Vinduet med julestjernen er vindue ind til vores soveværelse
Trappen er lidt forsvundet, men man kan godt komme op alligevel. Her spejder Line ud over al sneen.
Der er rimelig store snedriver overalt. Her er en snedrive der er så højt som taget på huset.
Her er vores juletræ, begravet i sne. Vi smed det ud den 25. december.
Tobias prøver at komme ind, men der er lukket.. Trappen har været en stor snedrive, man kan fornemme på snebunkerne til venstre for trappen, at der er meget sne.
Uden for indgangen har vi sådan nogle hyggelige juletræer med lys i:)
Her ses Tobias igennem næsten snedækkede ruder på Toyota HILUX
Den nye bil..! Er den ikke flot..?? Vi har altid vinduesviskerne til at sidde på den måde, (når vi ikke kører) for ellers bliver de til isklumper.
Fra Sømandshjemmet har vi lige for tiden denne udsigt. Et meget koldt hav.
Line med havnen i baggrunden. Der hvor hun står plejer der at være en trappe ned til vores pontonbro, den er i anledningen af vinteren blevet hejst op.
Billede af sømandshjemmet fra der hvor trappen til pontonbroen plejer at være. Vi har hele december haft julestjerner i vinduerne i dagligstuen.
Tilbage ved annekset, denne gang omme bag ved, hvor der er meget dyb sne for tiden.

Det var lige en lille rundvisning på de udendørs områder der er lige omkring sømandshjemmet, ting vi ser hver eneste dag. Den anden januar havde vi snestorm her i Aasiaat, man kunne kun se ca. 10-15 meter frem, så vi var ikke meget udendørs. Vi håber alle har det godt, tak til jer der læser med her på vores blog.

søndag den 1. januar 2012

Nytår

Godt nytår til alle de der læser med på vores blog.

Vi har haft nogle dejlige juledage, der har ikke været så travlt på sømandshjemmet. Vi har brugt dagene på at gøre hovedrent på værelserne og lave optælling på alle de ting vi sælger. (mad, souvenirs, slik, tobak, sodavand, mm.) Det skal man gøre en gang om året.

Havnen er ved at fryse mere og mere til. Vi har fået en mail, hvor der står, at Royal Arctic Line forventer en strengere isvinter end normalt. Derfor kan de ikke garantere, at de kan sejle i Diskobugten de næste fire måneder. Det bliver spændende at se, om de kan komme frem.  Vi har et stort lager af mad, så vi skal nok klare os. Temperaturen ligger for tiden rimelig stabilt på omkring -15/-20 grader

Nytårsaften fejrede vi bare os fem. Vi spiste oppe ved Mia og Johannes, det var rigtig hyggeligt. Vi fik to forretter, en hovedret og to desserter. Så det varlige efter Lines hjerte.
Menuen bestod af:
Forretter:
Lakseroulade med dildcreme på salatbund
Rejecocktail
Hovedret:
Marineret oksemørbrad med hasselbachte kartofler, rødvinssovs, salat og brød


Desserter:
Daimtærte
Chokolademousse



Det var rigtig lækkert.
Da vi var færdige med at spise maden, spillede vi zug um zug, det kendte Johannes og Mia godt i forvejen, så det var meget sjovt. Vi spillede også Rummikub.
Der spilles Zug um zug, Mia vandt, så hun var glad:)
Klokken 20.00 så vi rådhusklokkerne slå tolv direkte fra København, det var et stort øjeblik! Lige da klokken blev 20, blev der skudt fyrvæærkeri af til ære for det danske nytår. Da klokken nærmede sig tolv, begav vi os ud i storbyen Aasiaat. Her fandt vi det nærmeste højeste punkt, forsamlingshuset. Der var et eller andet arrangement deroppe, så der var mange mennesker, og pludselig stod der en hel række af raketter lige ved siden af der hvor vi stod, de blev fyret af 5-10 min. Over tolv. På trods af tiltagene snestorm, var samtlige indbyggere i Aasiaat ude at fyre de sidste 14 dages løn af i fyrværkeri. Århusianer-Line følte sig helt hjemme:)
Fyrværkeri:)
Os ude i sneen:)
Tobias efter snestormen
Efter en halv time stoppede fyrværkeriet, men der var snestormen også taget godt til. Olivia og vi to tog til Tulugaq (det betyder ravn) Hvor Nivi og hendes band spillede. Tulugaq er en restaurant, som om aftenen bliver lavet om til bar/diskotek. Det var hyggeligt, vi mødte også nogle af dem vi arbejder sammen med på sømandshjemmet, og ønskede hinanden godt nytår. Da vi gik hjem igen var stormen taget af, men det sneede meget. Den første januar om morgenen blev vi nødt til at grave os ud.
På Tulugaq mødte vi bl.a. Ivalu og Kari, Olivia sidder til højre.
 Kærlig Hilsen Tobias og Line