tirsdag den 17. januar 2012

En uge med mildere vejr


Endnu en uge er gået, og den har været nærmest lun. Det har været meget mildt vejr på det sidste, vi har været helt oppe på -5 grader nogle dage. Vi har fundet ud af, at den perfekte temperatur er omkring -10 til -15 grader, så kan man gå rundt med overtøj på, uden at svede for meget. Det er meget godt.
Det sneklædte Aasiaat...

Vores uge er gået med en masse småprojekter. Vi har nu gjort grundigt rent på alle værelserne i hovedbygningen, det er godt at komme i bund med tingene en gang imellem, det er ikke lige altid man har tid til den store hovedrengøring i hverdagene.

Tobias har ryddet op på vores nye arkivrum, der har vi flyttet en masse gamle ting op, som stod i store bunker, det er vist blevet organiseret lidt mere. Det er meget godt. På et tidspunkt skulle vi gerne få nogle reoler, så alle tingene ikke bare står på gulvet, det glæder vi os til.

Line og Mia bruger ind i mellem meget tid på at kigge i opskriftsbøger (helst dem med kager) Det er godt hvis opskrifterne som vi bruger i cafeteriet bliver fornyet engang imellem. Der er nogle af gæsterne i cafeteriet der siger at nogle af opskrifterne er blevet brugt de sidste 30 år, så Line og Mia er gået i gang med at finde nye kageopskrifter:)

I forhold til gæster på hotellet har det været en meget stille uge, der har været nogle dage, hvor der har været nærmest helt tomt. Så der er meget stille. Det er et eller andet sted fint nok, Mia og Johannes tager til DK på mandag (den 23.) så der er lige nogle ting vi skal lære, inden de tager af sted, fx at lave løn til de ansatte. Der skal laves løn hver 14. dag, så selvom de kun er væk i 14 dage, skal det gøres, det er Line der har fået ansvaret for at lave det. Det er meget sjovt at prøve. Vi har alle snakket meget om hvordan vi skal fordele arbejdet og andre ansvarsområder når de er hjemme i DK, det bliver udfordrende og forhåbentlig sjovt at prøve. På torsdag kommer Johannes’ forældre herop. De skal være her som bestyrer i den periode hvor Mia og Johannes er på konvent. Johannes’ forældre har for en del år siden været bestyrepar på sømandshjemmet i Qaqortoq, så kender godt lidt til det, vi glæder os til at møde dem.

I lørdags havde vores pedel (Jens) fødselsdag. Han er en meget hyggelig person at have gående på sømandshjemmet, han er her hver dag (man-fre) fra 8-16. Han er også meget effektiv, han får mange ting fra hånden, og det giver så bedre tid til at lave ting på kontoret, det er især rart, når der er lidt mere travlt end der er lige nu. Nå, men han havde altså fødselsdag i lørdags, så vi inviterede ham ned på sømandshjemmet til fødselsdagslagkage, det var rigtig hyggeligt.

  
Jens og Johannes

Fødselsdagsbordet er dækket, han prøver at puste lysene i lagkagen ud, men det er vist sådan nogle snydelys som tænder sig selv igen, til sidst lykkedes det dog..
 I den forgangne uge har Line brugt meget af hendes fritid på det halstørklæde som hun har været i gang med at hækle, så nu er hun faktisk færdig med det, det er blevet meget langt og stort og tykt og varmt, og hun er meget glad for det:)

Tirsdag formiddag var vi ude og gå en tur i det dejlige vejr. Vi ville op på et højt punkt, hvor der er god udsigt over fjeldet, for at se om vi kunne se solen. Desværre var der skyet, så solen fik vi ikke at se i denne omgang, men det kommer nok. Det var en dejlig gåtur:)
Fra vores gåtur, bemærk Lines halstørklæde som hun selv har hæklet:)

Tobias i dyb sne... Godt vejene bliver ryddet jævnligt:)
 Alt i alt har vores uge været stille og rolig. Det har været dejligt afslappende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar