 |
Sommer i Aasiaat. Hvis ellers Tobias kunne tage et lidt skarpere billede, var det jo lige til et postkort. |
Sommervejret er for alvor ved at være over os, med omkring
10-15 grader om dagen, og 5-10 grader om natten, har vi haft rigtig dejligt
vejr det meste af tiden den sidste uges tid. Det betyder at græsset rundt
omkring er blevet meget grønnere, det er et dejligt alternativ til den hvide
vinter og det grå-brune landskab der er, men sneen smelter, og nu er den sidste
sne snart væk, og vi nyder det gode vejr når vi har fri.
I mandags havde vi rigtig dejligt vejr, det var rigtig godt,
for vi havde aftalt med en ven, at vi skulle ud og kigge på hvaler, det er i en
lille jolle, og bare roligt, det er ikke farligt, hvalerne angriber ikke små
joller, det har vi i hvert fald ikke hørt om nogen der har oplevet, så vi er
trygge og rolige. Vi var ude og sejle i 2½ time ca. Det var skønt, først kunne
vi ikke rigtig finde nogen hvaler, men efter noget tid fandt vi tre stk. to
store og en der var mindre, måske en unge. Dem fulgte vi efter i et langt
stykke tid, det var meget sjovt, vi kunne også se at de spiste, det har vi ikke
set før, men det er utrolig flot. Man kan se at vandet er uroligt, at hvalerne
svømmer lige under havoverfladen, og så svømmer de i cirkler, når de har gjort
det et stykke tid, angriber de alle sammen på én gang i midten af den cirkel de
har svømmet rundt i. Når de angriber kommer de også op over havoverfladen, så
man kan se deres hoveder og barder og det hele, det var utrolig flot! Det var
virkelig en fantastisk tur. Resten af aftenen slappede vi af. Line havde været
på arbejde om morgenen, Tobias havde fri.
 |
Styrmand Tobias tøffer af sted |
 |
Det er skønt bare at kunne sejle hen til et isbjerg, og se det fra alle de vinkler man vil |
 |
Pukkelhvalerne kommer op til overfladen for at spise de fisk de har samlet sammen |
 |
Det ser lidt vildt ud, men det er også nogle enorme dyr! |
 |
Det er en balance om at man ikke skal sejle for tæt på så man skræmmer dem væk, men man vil jo også gerne kunne se dem ordentligt |
 |
Når de viser halen, skal man normalt vente et par minutter inden de kommer op igen |
 |
Her er så et billede af halen. Det er jo så populært at tage billeder af den. Når man er derude er det bare træls når den viser halen, for så dykker den jo... |
Tirsdag havde Line fri, Tobias havde morgenvagten. Om
eftermiddagen var vi ude på en gåtur i det dejlige vejr. Vi sad også udenfor i
noget tid og spiste vores eftermiddagskaffe og læste avis. Der var lige et
hjørne hvor der var læ, så der kunne vi sidde i t-shirts (og Tobias går kun i shorts
for tiden) uden at fryse. Ja, det er sommer her.
Onsdag, torsdag og fredag arbejdede vi forbi hinanden. Line
arbejdede fra morgenstunden, Tobias om eftermiddagen. Torsdag og fredag brugte
vi meget af vores arbejdstid på at male inde på det værelse som den nye
assistent, Nanna, skal bo på, det var ikke lige blevet gjort før, men vi ville
jo gerne give hende en nogenlunde pæn velkomst.
Fredag aften var der Midtnight Sun Maraton her i byen, det
var en stor attraktion, og der kom folk fra hele landet for at løbe maraton,
omkring 300 løbere var der tilmeldt. Der var fire distancer man kunne vælge
imellem, en tiendedel maraton, 4,2 km, der var mange familier der løb den, en
fjerdedel maraton, 10,5 km, en halvmaraton eller en hel maraton. Det var en
stor begivenhed, hvor der også både var livemusik, og mange frivillige til at
stå ved vandposter rundt ved ruten. Line var nede og se da starten gik, og det
var et fantastisk godt vejr, så løberne kunne i sandhed få midnatssolen at se.
Det var meget sjovt.
 |
Musikscenen til maraton. Læg mærke til Indenlandsk Sømands-Missionens store flag :) |
 |
Der var mange mennesker |
 |
Her står folk klar til start. Der er stadig fuld sol, klokken er 21. |
 |
Kunne man ønske bedre vejr til et maraton? |
Lørdag havde vi fri sammen om eftermiddagen. Vi havde
inviteret en af vores venner fra Sømandshjemmet på kaffe over i vores
lejlighed. Vi har efterhånden været hjemme ved ham nogle gange, men han har
aldrig set hvordan vi bor før, vi har mest mødtes med ham på Sømandshjemmet.
Ham havde vi så inviteret til kl. 16.00, det var ganske hyggeligt som
sædvaneligt, og han blev et par timer. Resten af aftenen brugte vi på at slappe
af, Line har set meget EM i atletik fra Helsinki på det sidste, Tobias har
brugt en del tid på et computerspil han fik i fødselsdagsgave.
Søndag havde Tobias fri, Line arbejdede fra morgenstunden.
Søndag var jo også dagen hvor Nanna kom, hun virker rigtig flink, og det var
dejligt endelig at møde hende, vi har jo vidst i lang tid at hun skulle komme.
Om eftermiddagen var vi sammen med Mia og Nanna på Sightseeing tour downtown Aasiaat,
så hun lige kunne se byen. Ellers var det os der stod for maden, Olivia havde
sørget for desserten, hjemmelavet jordbæris, det var også rigtig lækkert.
Søndag var en rigtig hyggelig dag, der var også mange mennesker på
Sømandshjemmet, så der var også lidt travlt, mest i køkkenet.
Nu glæder vi os til et par uger med besøg fra Lines familie,
men vi regner med at opdatere bloggen i starten af næste uge alligevel.
Mange
hilsner fra Grønland.
Tobias&Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar