Nu er det blevet tid til en lille update herfra igen. Vi har det ganske godt, nyder tilværelsen og det dejlige Grønland.
![]() |
Smukt vejr, og smuk udsigt til store isbjerge.. |
![]() |
Her er der små joller der ligger klar, når der kommer en stor trawler eller fragtskib, sejler de ud i kølvandet, hvor isen er brudt op |
Nu er Mia og Johannes så tilbage i Grønland, det er nu meget rart at have dem tilbage. De kom hjem tirsdag formiddag, torsdag formiddag rejste Johannes forældre tilbage til Danmark, det er helt mærkeligt at de ikke her mere, vi var lige blevet så glade for at have dem her på Sømandshjemmet. Det har været spændende at høre fra Mia og Johannes hvad de har lavet på konventet i Danmark. Det havde vist været meget spændende og givende til trods for et til tider presset program. De har også snakket med de andre bestyrere om, hvilke udfordringer de andre sømandshjem står overfor. Det er meget forskelligt fra sømandshjem til sømandshjem, hvad der er de største udfordringer, og det er godt at man kommer til at se lidt ud over sine egne problemer og ser hvordan andre har det de andre steder, det har også været spændende at høre for os assistenter. Alt i alt har det været sjovt, udfordrende og spændende at prøve at styre Sømandshjemmet selv, men det er rart at have Mia og Johannes tilbage.
![]() |
Lørdag formiddag (den 11/2) var vi ude at gå tur, her er der "istap" hele vejen ned af husmuren. |
Torsdag flagede vi på halv, nogle af jer har sikkert hørt om den tragiske episode med tre mennesker der blev slået ihjel i en lille bygd oppe ved Upernavik. Det er noget som har rørt folk, både her på Sømandshjemmet, og mange mennesker i byen. Torsdag flagede sømandshjemmet og mange andre, både private og virksomheder på halv, for at vise medfølelse med de pårørende. Der var også to minutters stilhed kl. 12.00. Det er virkelig trist, og det er ikke normalt at sådan nogle ting sker her i Grønland.
Vi skal lave om på vores arbejdsplan igen, det er fint nok. Denne gang er det fordi vi skal til at arbejde om natten også. Det er for at give en større tryghed for gæsterne der bor her, om sommeren er der også tit nogen der skal af sted med flyver tidligt om morgenen, så for at der kan være én til at give dem morgenmad tidligt. Når vi kommer hen til højsæsonen er det også smart hvis man ikke behøver at blive så presset med kontorarbejdet om dagen, det kan man lave om natten i stedet for, så der er mange grunde til det. I starten kunne Line ikke så godt lide tanken om nattevagter, men det var måske mest fordi hun ikke kendte Sømandshjemmet og arbejdet så godt, men nu glæder vi os begge to til at prøve det af, og så må vi jo se hvordan det går.
![]() |
Isen i havnen er brudt op og frosset igen mange gange. |
Vi er i gang med at planlægge vores påskeferie, der kommer Tobias’ forældre og søskende og besøger os, vi glæder os meget til at de kommer. De første dage de er her i Grønland samles vi alle i Kangerlussuaq, hvor vi skal ud på nogle ture. Vi glæder os også til at komme ud og se noget andet af Grønland end bare lige Aasiaat. Der er heller ikke så lang tid til mere, omkring 50 dage, så det er jo lige til at overskue:) Efter dagene i Kangerlussuaq tager vi alle her til Aasiaat hvor vi også skal ud og se nogle forskellige ting, vi er i gang med at finde de vigtigste ting de skal se når de kommer:)
Vejret har været meget godt de seneste dage, der har været meget sol og en meget blå himmel, og nu kommer der jo mere og mere sol, så det er dejligt. Det begynder at blive lyst allerede omkring kl. 9.00 og så er der lyst helt indtil omkring kl. 16.30. Natten til søndag havde det dog sneet hele natten, så nu har vi fået ny sne igen, det er meget dejligt. Søndag sneede det også meget af dagen, det startede hyggeligt med ingen blæst og jævnt snefald, men udviklede sig pludselig til et værre blæsevejr.
![]() |
Sømandshjemmet i snevejr, billedet er taget fra havnen. |
Det var vist alt for nu, I må alle have en god vinterferie, det er vist ved at være tiden for det:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar